Manuskriptredigering og korrekturlæsning
Har din tekst brug for et kvalitetsløft? Jo mere kompliceret emnet er, jo vigtigere er det, at teksten er velstruktureret og fungerer rent sprogligt. Jeg strukturerer, kommenterer og retter fagtekster om alt fra kommunikation, kultur, religion og historie over psykologi, sundheds- og samfundsvidenskab til økonomi og jura. Jeg brænder for at gøre faglig viden på højt niveau forståelig.
Mine samarbejdspartnere er forskellige akademiske forlag, hvor jeg som manuskriptredaktør har kontakt med såvel fagredaktører, forfattere, grafikere og korrekturlæsere og sørger for, at teksten bliver klar til publikation. Jeg har tidligere været ansat som redaktør på Forlaget Vandkunsten og er vant til projektstyring.
Derudover hjælper jeg private virksomheder, offentlige instanser og enkeltpersoner med at højne kvaliteten af det, de udsender. Jeg har bl.a. redigeret rapporter for forskere på Metropol, rettet og kommenteret en doktorafhandling fra Roskilde Universitet, gennemgået og rettet en dansk oversættelse af Koranen udgivet af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse og læst korrektur på Tidsskrift for Islamforskning udgivet af Forum for Islamforskning. Desuden læser jeg korrektur på tekster til hjemmesider, pjecer m.m.
Kontakt mig endelig, hvis jeg kan hjælpe dig. Prisen afhænger af opgavens kompleksitet og omfang.